Cookies
By clicking “Accept”, you agree to the storing of cookies on your device to enhance site navigation, analyze site usage, and assist in our marketing efforts. View our Privacy Policy for more information.
industry Insights
Jeffrey Epstein filerne afslører kritiske konsekvenser: Sådan kan følsomme oplysninger slippe igennem manuel anonymisering
Epstein filerne viser, hvordan selv omhyggeligt anonymiserede dokumenter kan afsløre følsomme oplysninger. Læs, hvorfor manuel anonymisering nogle gange fejler, og hvordan automatiserede løsninger som Cleardox Redact sikrer 100% irreversibel og sikker anonymisering.
Emilie Eriksen
4 min
Jeffrey Epstein filerne afslører kritiske konsekvenser: Sådan kan følsomme oplysninger slippe igennem manuel anonymisering
Introduktion
De seneste begivenheder omkring Jeffrey Epstein filerne har sat fokus på en kritisk udfordring i dokumentanonymisering: selv nøje anonymiserede PDF’er kan fejle i at beskytte følsomme oplysninger fuldt ud. I mange tilfælde skjuler visuelle sorte felter eller overstregninger kun indholdet på overfladen, mens den underliggende tekst stadig er tilgængelig. Selv ved simple handlinger som at kopiere, indsætte eller ændre PDF’er kan følsomme oplysninger, der skulle være sikkert skjult, blive afsløret.
Denne situation minder alle organisationer, der håndterer fortrolige oplysninger, om, at manuel anonymisering kan efterlade skjulte risici. I dette blogindlæg ser vi nærmere på, hvorfor traditionelle anonymiseringsmetoder ofte fejler, udfordringerne ved manuel anonymisering, og hvordan automatiserede løsninger som Cleardox Redact kan sikre irreversibel anonymisering af følsomme dokumenter.
Indsigterne i dette indlæg bygger på artiklen: “Some Epstein file redactions are being undone with hacks.”
27. Januar 2026 - København
Udfordringen ved manuel anonymisering
1. Illusionen af den sorte boks: Forstå risiciene ved manuel anonymisering
Mange teams, der håndterer følsomme oplysninger, bruger PDF-værktøjer til anonymisering. Selvom disse værktøjer kan anvendes korrekt og sikkert, hvis man kender de rigtige procedurer, kan forkert brug i høj grad øge risikoen for databrud.
Ved brug af et PDF-program eller et tekstbehandlingsprogram som Adobe eller Word kræver processen typisk, at al følsom information identificeres manuelt – hvilket er en meget tidskrævende opgave – hvorefter man placerer en sort kasse over indholdet. Selvom det visuelt ser korrekt ud, ligger den underliggende tekst ofte stadig i filen.
Dette skaber en farlig situation: den skjulte tekst kan stadig kopieres, trækkes ud eller afsløres gennem simple tricks, fx ved at kopiere teksten og indsætte den i et andet dokument eller program. Epstein filerne giver et klart eksempel: dokumenter, der tilsyneladende var anonymiseret, indeholdt tekst, som kunne afsløres med helt basale teknikker.
Kilde: https://www.theguardian.com/us-news/2025/dec/23/epstein-unredacted-files-social-media
Udfordringen ved manuel anonymisering
2. Udskriv, anonymisér og scan ind: Den endeløse og tidskrævende cyklus
En anden metode, som mange compliance- og anonymiseringsteams anvender, er fuldstændig manuel anonymisering. Dette indebærer, at alle dokumenter udskrives, hvilket nemt kan være sager på flere tusind sider, og at følsomme oplysninger markeres manuelt med en sort tusch, hvorefter dokumenterne scannes tilbage ind på computeren. Nogle teams gentager endda processen – udskriver og scanner igen – for at sikre, at det første lag af sort markering ikke kan ses igennem.
Denne manuelle proces er ekstremt tidskrævende, udmattende og stressende for medarbejdere med ansvar for anonymisering. Den er også tilbøjelig til menneskelige fejl, men anvendes ofte, fordi indholdet i dokumenterne er så følsomt.
Nogle organisationer anvender en kombination af metoder ved først at placere sorte bokse i et PDF-program og derefter udskrive og scanne dokumenterne igen for at sikre, at følsom tekst ikke kan tilgås. Begge metoder kan kun være effektive og sikre, hvis de udføres med ekstrem omhu – samtidig bruger de begge store mængder papir og blæk, hvilket gør dem mindre miljøvenlige.
Skjult tekst: Den usynlige compliance risiko
Kort sagt er en af de største farer ved manuel anonymisering skjult eller “usynlig” tekst. Udover illusionen af den sorte kasse kan det fx forekomme som:
- Annotationer, der skjuler tekst, men ikke fjerner den.
- Hvid tekst på hvid baggrund, en almindelig, men usikker metode til at skjule information.
- Indlejret metadata, inkl. tidligere rettelser eller trackede ændringer i dokumentet, som kan afsløre persondata.
Selvom et dokument ser fuldstændigt anonymiseret ud, kan disse skjulte lag altså tillade følsomme oplysninger at slippe igennem – hvilket underminerer anonymiseringens formål og øger risiciene for privatliv, compliance og omdømme for virksomheder.
Når anonymisering fejler: Epstein filer afsløret på sociale medier
Epstein filerne illustrerer de virkelige konsekvenser af ufuldstændig anonymisering. Sensitiv tekst, der ikke var 100% anonymiseret, fra de frigivne dokumenter begyndte at cirkulere på sociale medier og viser, at selv de mindste oversete detaljer kan eksponere følsomme oplysninger.
Manglende anonymisering kan få alvorlige konsekvenser:
- Eksponering af fortrolige eller personlige oplysninger
- Overtrædelse af GDPR eller andre privatlivslovgivninger.
- Skade på omdømmet og troværdighed for organisationer, der håndterer følsomme data
- Spildt tid på at rette anonymiseringsfejl eller gentage manuelle processer
Højprofilerede sager som Epstein filerne viser, hvor vigtigt det er at have et pålideligt og sikkert anonymiseringsværktøj, der kan forhindre sådanne risici.
Automatiseret anonymisering: En sikrere og mere effektiv løsning
Automatiserede anonymiseringsværktøjer, som Cleardox Redact, løser begrænsningerne der findes ved manuelle metoder. Følsomme data identificeres først automatisk på tværs af 20+ kategorier, inkl. OCR-behandling af scannede dokumenter, og Cleardox håndterer alle filformater, hvor følsomme oplysninger kan forekomme.
(OCR genkender tekst i billeder og scannede filer og skaber søgbart indhold).
Når al data er identificeret, fjernes de permanent vha. avanceret AI-baseret genkendelse. Anonymisering og pseudonymisering er 100% irreversibel, så der ikke efterlades spor af det oprindelige indhold. Cleardox fjerner også alle metadata og skjulte lag, så ingen resterende information kan kompromittere privatlivet.
Vigtige funktioner ved Cleardox inkluderer:
- Irreversibel anonymisering: Følsomt indhold fjernes fuldstændigt.
- Finder skjult tekst: Annotationer, hvid tekst og skjulte lag identificeres, markeres for brugeren og kan herefter anonymiseres korrekt.
- Fjerner al metadata: Alt skjult metadata og redigeringshistorik fjernes, hvilket forhindrer utilsigtet eksponering af sensitiv information.
- Visuel verifikation: Men kan gennemgå al anonymisering i Cleardox, og kollegser kan invitere til at samarbejde om anonymisering i dokumenter.
- Bulk anonymisering: Mange dokumenter kan uploades samtidigt på én gang, og man kan have flere sager igang, hvilket sparer tid på gentagne opgaver uden at gå på kompromis med præcisionen.
- Miljøvenlig: Ved at eliminere behovet for at udskrive og scanne store mængder af dokumenter over flere omgangede, reducerer man pair- og blækforbrug og understøtter mere bæredygtige arbejdsgange.
Ved at bruge et intelligent og automatiseret værktøj, gør man det muligt for organisationer at beskytte følsomme oplysninger samtidig med, at man sparer tid og reducerer risikoen for menneskelige fejl.
Hvorfor det rigtige anonymiseringsværktøj er vigtigt
Organisationer, der håndterer følsomme juridiske, finansielle eller personlige data, kan ofte ikke alene stole på traditionelle anonymiseringsmetoder. Manuelle processer øger fejl og er langsomme, stressende og ofte utilstrækkelige formedarbejdere og ift. Compliance krav. Ved at bruge en sikker anonymiseringsløsning som Cleardox kan man:
- Sikre fuldstændig, sikker og 100% irreversibel anonymisering
- Identificere og fjerne skjult tekst, som manuelle metoder ofte overser
- Reducere risikoen for brud på privatliv og lovgivning
- Strømline arbejdsprocesser og spare tid på gentagne opgaver
Indsigter fra Epstein filerne understreger derfor vigtigheden af pålidelige værktøjer: Uden passende teknologiske værktøjer kan selv grundigt manuel anonymisering stadig føre til, at følsomme data ikke er fuldt beskyttet.
Konklusion
Epstein filerne demonstrerer, at manuel anonymisering, på trods af at være almindelig praksis, ikke altid er tilstrækkelig til at beskytte følsomme oplysninger. Skjult tekst, sorte bokse og metadata kan alle tillade fortrolige oplysninger at slippe igennem. Løsninger som Cleardox Redact tilbyder et sikkert, automatiseret alternativ, der sikrer anonymisering og compliance, samtidig med at man sparer tid og reducerer fejl.
Ved at anvende en sikker og effektiv anonymiseringssoftware kan organisationer beskytte følsomme oplysninger, sikre privatliv og fokusere på kernen i deres arbejde - uden de skjulte risici, der følger med manuelle metoder.
Interesseret i at prøve Cleardox?
Få en live-demo og 14 dages gratis prøve her.